Noget om Superhelte

”Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have, der står øller på mit bord..”

Strofer fra sangen ”Noget om helte”, som vi har sunget i herligt samvær, når vi ville hylde det fredelige, det hyggelige og det poetiske i hverdagslivet. Hvor hverdagshelten er en slags antihelt, som nyder det nære og undlader at slås. Og med troen på, at så går det hele nok…

Men gør det også det? Eller er der en slags moderne helte, som har brug for andre sange at gjalde – sange, der giver mod til også aktivt at skabe. At tage ansvar i holdning og handling for udviklingen i det nære og det lidt større: i organisationerne, interessefællesskaber – og ja – lad os svinge det lidt op – i vores fælles Verden.

Jeg havde den store ære at være konferenceansvarlig for en landsdækkende konference for konsulenter i kommunerne for nylig. En konference, der fik titlen: Superhelteakademiet. Fordi, konsulenterne oplever, at hvis de skal yde, nå og magte alt dét, der forventes af dem fra politisk, administrativt, samarbejdsmæssigt og personligt hold – så er det ikke et job for almindelige mennesker at være kommunal konsulent. Nej, det kræver sin Superhelt.

Det kræver, at man har en stærk drivkraft og skabertrang knyttet til det grundlæggende samfundsansvar, det er at udvikle de kommunale organisationer – og – at man som ægte superhelt, bruger sine særlige superhelteegenskaber til at løse denne opgave. Og det på en måde, så man ikke brænder ud, men snarere brænder igennem med det særlige talent, man har!

Tanken bag arbejdet i Superhelteakademiet er, at først når du kender og bruger din særlige styrke, vil du stortrives og løse dine arbejdsopgaver på den måde, hvor du selv, dine samarbejdspartnere og dine ydelser udvikles transformativt i kvalitet og rækkevidde.

Superhelteakademiet skabte rammerne for, at 90 mennesker i 2 døgn sammen udforskede facetterne i konsulentarbejdet: ”Udefra” som opgaver, kompetencer og mål – og som det nye og innovative – ”indefra” som egne personlige superhelteegenskaber. Det blev til 2 døgn med nysgerrige og konfronterende samtaler om mål, opgaver og faglighed. Og skabende nærvær i at udforske og udtrykke styrker og talenter.

Det blev 2 døgn, skabt gennem det innovative cross-over i krydset mellem akademiets forskningsbaserede teorier og festens skabende livsglæde.

Teori U (C. O. Scharmer, 2008) var den akademiske ramme for konferencens indhold og proces; som gav os legitimiteten til at stræbe efter at undgå at reproducere gammel-kendte mønstre fra konferenceformen, hvor oplægsholderne er eksperterne og deltagerne er som navnløse kunder i en netbutik: de kan bare anonymt og uforpligende vælge dét, de vil have, og lade resten stå.

I stedet skabte oplægsholderne følsomme provokationer, der blev bearbejdet i dialogfora i mindre grupper; superheltefilmen ”De Utrolige” blev parafraseret, og i 4 skabende værksteder blev konsulenternes brændende udviklingsønsker coachet gennem en særligt skabende coachingform: Art Based coaching. En fotograf fastfrøs de skabende processer i sin særlige fotografiske form. Hele processen blev hold fast i Teori U strukturen og med det fælles mål at skabe en visionær karakteristik af konsulenterne 2010.
De bærende moment i Teori U er det opmærksomhedsfelt, der kaldes presencing: før-sansning og nærvær i nuet. Det er et skabende, æstetisk eller spirituelt felt nærmere end det er et felt, der kan udtrykkes dækkende og fornuftigt gennem sproget. Presencing karakteriseres ved en form for vendepunkt af skabende nærvær. Hér opleves en flow-agtig proces af at give slip på dét, der var og tage imod, dét der skabes lige nu. Når man griber muligheden for presencing, og bruger denne kilde til transformation i sit virke, får man dét, som Teori U kalder ”lederskab, der former fremtiden”.

Selvsagt kan det ikke evalueres og udtrykkes præcist i ord, hvad der sker når en konference danner rammerne om co-presencing, som det må kaldes når 90 personer sammen mødes i skabende nærvær. Og om der skabes momenter, hvor fremtiden skabes i nuet, og der derved skabes en bedre og mere bæredygtig vision for konsulentens arbejde. Det kan kun formidles som en fortælling om fortættet energi, fokus på opgaven og fælles seriøsitet om netop dét, der opleves som væsentligt for konsulenterne.

Og alligevel er der adskillige stærke vidnesbyrd fra deltagerne, oplægsholderne og workshoplederne, der i krystalklart gør det tydeligt, at hér blev skabt en særlig konference, der gav mod til at udvikle og skabe netop dét, der er vigtigst i kommunerne – gennem de unikke superhelteegenskaber, hver konsulent har.

Lørdag formiddag blev jeg ringet op af en deltager, der beklagede at forstyrre mig i weekenden. Men det var bare SÅ vigtigt for hende at få fortalt, at: ”Dét hér er det bedste og vigtigste der er sket for mig fagligt og personligt i min tid som konsulent!”

Jeg håber, at tiden er inde for at vi vækker vores indre superhelte til live, og tager på en fælles fremtidsmission! At vi får mod til aktivt at skabe, tage ansvar og udvikle både det nære og det fjerne. At vi synger ”noget om Superhelte!”

Litteratur:
Scharmer, C.O. (2008): Teori U – lederskab der åbner fremtiden. Ankerhus Forlag.