Innovation - the Silicon Valley way

Hvad betyder det for jer, at I er pionerer? Præsentationen på det internationalt anerkendte forskningscenter SRI var ikke 2 minutter gammel da vores vært stillede spørgsmålet til os 10 danske PionerPris vindere.
Velkommen til Silicon Valley, Californien, verdens geografiske hotspot for innovation, hvor det i løbet af den første dag blev tydeligt for os, at innovation herovre handler om hele tiden at åbne sig for feedback på sin idé ved at ”pitche” den igen og igen – gennem samtaler og gennem prototyper.
”Hvad betyder det for jer, at I er pionerer?” Tja, tjoo… Så sidder man der som dansker og bliver helt i tvivl om, hvorvidt det forventes at man svarer; vurderer lidt frem og tilbage om man selv har noget fornuftigt at sige; man har nok ikke SVARET, og er det så godt nok, det man i sit stille sind sidder og overvejer; hvad nu, hvis man siger noget, der af andre lyder ugennemtænkt eller bare småbanalt. Neeeej, så måske hellere lade være at sige noget. Som vi siger i Nordjylland: jeg skal ikke have noget klinket.
Vores vært insisterer dog på at få en samtale i gang, og heldigvis viser det sig, at vores svar ikke bliver vurderet, men i stedet bliver starten på en nysgerrig og undersøgende samtale om det, at være dem på en arbejdsplads eller indenfor et specifikt fagligt felt, der går nye veje og som ægte pionerer søger nye landvindinger, der transformerer vores måde at arbejde på i organisationer og i undervisning.
Disse første 10 minutter af vores besøg skal vise sig at opsummere selve kernen i det, vi igen og igen møder på vores besøg i Silicon Valley, når vi bliver præsenteret for det særlige i områdets måde at arbejde med forskning, undervisning og forretningsudvikling. Det, som kan kaldes Silicon Valleys ØKOSYSTEM, og som udløser den fornemme placering som verdens innovations centrum viser sig, at være denne konstante og meget aktive opfordring til at udforske, eksperimentere og udtrykke sin idé – hvor som helst. Gennem samtaler m. kolleger i teams, fagfolk, investorer, kantinedamen, børnenes skolelærer og hen over hækken med naboen.
Hele tiden åbnes der for feedback og afprøvning af de tanker, man har gjort sig. Man ”pitcher” – dvs. kaster ideen frem og ser hvordan den bliver modtaget, afprøvet og udfordret, så man får ny information og viden, der kan gøre ideen levedygtig, give den opbakning og supportere at ideen også bliver til handling. Og man ”pitcher” hvor som helst, med hvem som helst og i korte samtaler, hvor 2 minutters præsentation af ideer og tanker synes at være det max. der gives i taletid, før bolden skal være givet op og sat i spil. Spørgsmålet: ”hvad betyder det for jer, at I er pionerer?” kan altså ses som en invitation til at pitche og dermed sætte spillet i gang, der gør, at vi sammen kan udforske og kvalificere dét, der er det særlige i vores danske PionerPris-måder at arbejde med innovation i undervisning på.
Efter 2 dage og besøg i 4 forskellige organisationer, der arbejder med innovation netop her, bliver det tydeligt, at økosystemet hér, kræver noget andet af mennesker og arbejdspladser, end det, vi er vant til i Danmark. Den her utroligt åbne søgen efter mere information, fordrer at man i den grad dropper sin indbyggede danske blufærdighed og trang til at have styr på det hele, før man rykker ud med noget; og i stedet rejser sig fra bænken og sætter spillet i gang ved at være opsøgende, nysgerrig og eksperimenterende.
Det virker til, at den sociale spilleregel, der gør, at man tør deltage i spillet her, er reglen ”no judgement” - ikke at vurdere og reglen om anerkendelse af dig og dit initiativ. Der er altså ikke noget at være bange for: du vil blive anerkendt for det, du gør – alene af den grund, at du gør noget – og du vil ikke blive dømt ude for dumhed eller fejl.
For os Jantelovs danskere er det en kulturel forskel der er til at tage at føle på: du skal tro, du ER noget, og jo mere du kommer ud af busken, jo større mulighed har du for at få kvalificeret dét du kommer med.
Og helst så tidligt som muligt! Ikke noget med at gå og udtænke og finpudse og nurse din idé som et sart plante. Nix – her gælder det om at ”pitche” sine ideer tidligt, så man har mulighed for at fejle tidligt. Åh nej, tænker man så igen som dansker – det dér med fejl, det er ikke fedt. Så bliver min dumhed alligevel udstillet. Wrong – her fejrer man fejlene, for det er netop i fejlene, der ligger vigtig feedback gemt, der kan kvalificere ideen. Og hellere fejle tidligt, hvor det hverken koster i dollars, tabt arbejdstid eller menneskelig stolthed.
Det særlige Silicon Valley sprog – eller ”lingo” – lærer os, at det handler om ”rapid prototyping”, ”design thinking” og ”co-creativity”. Det vil jeg vende tilbage til, i en anden blog. Her vil jeg lige holde lidt fast i udforskningen af økosystemets sociale spilleregler, der giver adgang til at deltage i spillet og fordrer at man ”pitcher” og at man giver feedback.
I organisationsteorien tilbyder Prof. Margaret Wheatley en begrebsramme, der henter biologien ind i organisationstænkningen. Hun taler om, at organisationer kun forbliver levedygtige på sigt, hvis de er i stand til at fungere som åbne biologiske systemer, der nærer sig ved information udefra. Faktisk, siger hun, er det interessant lige at dvæle lidt ved ordet ”information”, - in-formation; altså ”i-gang-med-at-skabe-sig”. Information er altså en proces, der gør, at organisationen konstant skaber og genskaber sig selv med hjælp fra omverdenens impulser. Hvis ikke organisationen åbner sig for information; ja – så er den IKKE i stand til at forandre sig, og den vil gå til grunde og dø.
Her i Silicon Valley er det tydeligt, at økosystemet lever at in-formation. ”Pitching”, netværk, ”connectivity” er selve livsformen, der også bliver næret ved et levende ”svingdørs”miljø, hvor dygtige mennesker fra hele verden kommer og går, som de deltager i konkrete udviklingsprojekter indenfor IKT, biologi, cleantech, design og undervisning.
Her er man ikke sig selv nok; for der er en helt grundlæggende forståelse af, at hvis man er sig selv nok; så ER man simpelthen ikke i morgen og i overmorgen. Og derfor er der simpelthen både god business og god menneskelig udvikling i at dyrke denne åbenhed som er nerven i økosystemet herovre.
Og hvad betyder det så, at være pioner? Ja, det, der bliver mere og mere tydeligt for mig, mens jeg sidder her på Nob Hill i San Francisco; målet for mange, mange gold-digger-pionerer i 1800-tallet; er, at det, at være pioner handler om at have modet til at følge sine drømme; også selvom vejen er ukendt og sikkert vil være strabadserende. Og samtidig at påtage sig det ansvar at gøre vejen farbar for dem, der vil tage turen lige om lidt. For mig betyder det helt konkret, at hjælpe andre til at finde det mod, den vilje og den viden, der skal til, for at de kan påtage sig lederskabet til innovation i organisationen.
Mod det uendelige, Univers! – de bedste hilsner, Katrine Schumann

Dette var så min premiere-blog. Jeg ser den helst som en pitch – dvs. at jeg nu har åbnet min verden af tanker og ideer, og håber på at få noget tilbage; noget in-formation. Så skriv til mig, her på bloggen! Smid blufærdigheden overbord – du vil ikke blive vurderet; men anerkendt for dit bidrag og dit initiativ i bedste Silicon Valley-stil.

Fakta:
Jeg vandt i 09 Undervisningsministeriets PionerPris for et innovativt undervisningsforløb i pædagogisk og socialt entrepreneurskab, jeg og en kollega har udviklet og gennemført i uddannelsen til INNOvationsPædagog på UCN. Præmien var bl.a. en studietur til San Francisco og Silicon Valley, hvor vi indtil nu har været på besøg hos
- SRI og møde med Stephen Cienski (www.sri.com)
- Innovation Center Denmark (www.siliconvalley.um.dk)
- Nangate v. Jens C. Andersen (www.nangate.com)
- d-school, Stanford (www.stanford.edu/group/dschool.)
- ISKME (the institute for the study of knowledge management in education), (www.iskme.org)
- SFMOMA (www.sfmoma.org)